dræberne kommer

Nu forstår jeg.

Nogle gange skal man opleve ting selv før man helt forstår polemikken. I det her tilfælde er der tale om hele den heftige hadkampagne, der har kørt mod dræbersnegle det sidste årti. Jeg har altid synes det var lidt overkill og underligt, at det skulle være SÅ stor et problem. Det var lige indtil jeg købte mig fattig i dahlia aka georginer på en planteskole og forsøgte mig med hvad der skulle være et grønt, frodigt bed med pluk-selv blomster.

Sneglene kommer mig nemlig i forkøbet. Hver aften når duggen så småt begynder at falde kommer de kravlende med deres slimede spor efter sig. Løfter man lidt på bladene på mine dahlia (de få blade, der er tilbage efter familiefesten i sneglefamilien) så ser man de brune, slimede dyr sidde og mæske sig i mine planter.

Jeg er led og ked af, at jeg har lavet hvad der minder om en tag-selv buffet på et all inklusive hotel, bare for snegle, i min baghave. Heldigvis spiser de kun bladene, så blomsterne kan stadig fint plukkes helt uden huller eller slimede spor – men det ser altså noget sørgeligt ud efterhånden i mit tidligere så fine bed.

Så nu spørger jeg jer lige – har I nogle mega gode tips, der har virket for jer, hvis I har haft samme problem?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

min lille håndværker

-Sponsoreret-

borneoveralls_e_s_image-45640-0-635706484272553198

Foto lånt fra Engelbert-Strauss

I størstedelen af Ibens liv har vi været i gang med at renovere hus. Det har jeg vidst skrevet om et par gange. Renoveringen og husarbejde burde nærmest snart få sin helt egen kategori her på bloggen. Min fantastiske mand har knoklet i vores gamle 60’er villa og han knokler fortsat løs. Det betyder, at Iben har set hendes seje far udføre mange forskellige slags håndværk. Hver gang hun hører larm fra værktøj, uanset hvor vi er, så siger hun ‘Det er Far!’ Og hun ved efterhånden hvad en sav er og hvad den kan, hun råber ‘maaaaler!’ når hun ser en malerbøtte og hun er vild med gravko, traktor og alt muligt andet værktøj i stort og småt. Hun har besøgt Bauhaus flere gange end hun har været i Tivoli, og finder måske ligeså stor interesse i skruer og skruemaskiner som i dukker.

Hun er efterhånden så stor, at hun kan komme med ud når vi laver havearbejde og hun graver lystigt med hendes lille bitte skovl, mens vi andre graver store huller. Hun er rigtig flittig. Måske hun slægter sin far på? Ligesom hendes far slæber nyt værktøj og udstyr hjem, så begynder Iben nok også snart at forlange børneværktøj og andet udstyr…

Engelbert-Strauss har jeg fundet de her møg nuttede arbejdsbukser til børn, som hun nærmest bør have, nu hvor vi har trukket hende ind i den her evighedsrenovering og en barndom fuld af havearbejde. Til det lidt grovere arbejde, har de også en sød sikkerhedshjelm til de mindste. Er det ikke fint? Og så kan hendes far også få et matchende par overalls, når de skal arbejde sammen. Det er da lidt nuttet!

-Sponsoreret-

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

status på projekt b…

bad

Et lille smugkig…

Vi har nu været i gang i hvad der føles som en evighed. Der var engang, hvor jeg tænkte, at vores projekt først skulle starte om hundrede år, og pludselig stod vi midt i det. Vores store renovering af både bryggers og badeværelse. Alt blev revet ned, badevognen stod solidt plantet i forhaven, stor og grim og blå. En støvmur af plastik adskilte vores dagligdag fra de værste gener fra renoveringen.

Status pt. er, at støvvæggen er taget ned, badevognen er kørt retur til udlejer og vi har taget vores første bad i det, der tidligere var vores hovedindgang til huset, som nu er inddraget i badeværelset. Vi har håndværkere til at stå for en stor del af arbejdet, og så knokler min seje mand også på projektet. Så det går frem ad, det gør det.

Selvom vi er ovre det værste, er vi langt fra i mål. Der er nogle detaljer, som der skal rettes op på, et gulv, der stadig er ved at blive lagt, nogle skabe og andet interiør, der skal købes til bryggerset. Der er både lidt af de grove og lidt af det sjove arbejde tilbage.

Jeg kan nu fornemme, hvor vi skal ende henne og jeg kan mærke, at vi har truffet det helt rette valg for os mht. fliser, bademøbler, sanitet, indretning og alt det man ikke bare lige kan lave om. Så er det bare den sidste finish, der skal på plads, før vi kan være helt tilfredse. Men jeg tror på det bliver rigtig godt.

Sådan nogle store projekter er altså lidt paradoksale. På den ene side er det nok noget af det fedeste at få lov til at indrette og renovere et rum helt fra bunden, men samtidig er det også top træls, fyldt med frustrationer og bekymringer. Kender I det? Sådan har jeg det med mange ting, f.eks. bryllupsplanlægning. Man tror det hele er romantik, kjoleprøvning og flødeskumskager, men i virkeligheden er det budgetter og alt muligt andet praktisk, der fylder. Så det er bare med at få det bedste ud af det. Og jeg begynder virkelig at glæde mig til det endelige resultat her i huset.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

Older posts