efterårsstemning

img_7521

Ibens fine græskar//Ny strik jeg har boet i siden jeg købte den i H&M//Kinesisk narrehat – vildeste plantanavn jo!//Lidt potter plantet klar til efteråret sammen med Iben//Ibens fine hjemmestrik fra sidste år, som jeg håber stadig passer//Suppesæson – her lidt hokkaidosuppe//Iben på sneglejagt i det våde vejr//Et af lyspunkterne i mørket – vores badeværelse//Kaffe, som smager godt både med og uden mælk (en gave fra Tchibo)

Som jeg skrev på et af mine Insta billeder forleden, så synes jeg pludselig de kolde, mørke dage har indhentet os. Jeg prøver ikke at tænke for meget over det, men jeg bliver alligevel altid lidt overrasket over hvor mørkt det er om morgenen, og hvor meget man kan savne lidt sol og lys.

Når det er sagt, så er der (desværre) ingen udsigt til solskin og lyse dage lige foreløbig. Foråret ligger lidt langt ude i horisonten og vi har ingen forhåbninger om solferier henover vinteren. Så i stedet for at længes efter det jeg ikke har og ikke får, så vil jeg forsøge at få det bedste ud af de mørke måneder.

Der skal ild i pejsen, varme drikke i koppen, mere strik i garderoben og stearinlysene får lov at lyse op på de mørke morgener og aftener. Et af mine ‘lyspunkter’ i den mørke tid er julen. Jeg synes faktisk det er lidt hyggeligt. Dog kan jeg godt lige vente en måneds tid (plus) til at gå i gang med den slags. Hver ting til sin tid.

Sidste weekend lavede Iben et fint græskar, som nu står foran hoveddøren og lyser lidt op når aftenen falder på. Og snart vil jeg finde den overdimensionerede lyskæde frem, som jeg købte sidste år. Da jeg ikke havde meget erfaring med at have eget juletræ, da jeg købte kæden, fik jeg lidt overvurderet hvor mange lys, der faktisk skal være på sådan en kæde. Så den kæde er altså blevet kasseret som juletræskæde og i stedet tænker jeg, at den kan komme i et af træerne foran vores hus og skabe lidt hygge. En helt almindelig lyskæde i et træ er ikke julet for mig, men blot hygge-belysning i en mørk tid, så den vil jeg gerne have oppe både lidt før og lidt efter jul. Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har det sådan?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

jeg glæder mig til…

papmachereglen

Jeg glæder mig til…

  • Sommerferie. Hvem gør ikke det?
  • At tage hul på det gratis prøveabonnement på Mofibo (ovre fra Cathrine) og lytte til Papmaché-reglen, som jeg længe har villet læse.
  • Den solskin de lover de kommende dage.
  • At få installeret ny ovn. Den gamle er kaput.. Savner ovn-egnede retter. Det er sgu så nemt.
  • Min fødselsdag. I næste måned.. Er måske lidt et barn hvad fødselsdage angår, selvom det er droslet lidt ned efter jeg er blevet mor. I år ønsker jeg mig mest af alt solskin og afslapning.

 

Er der noget I går og glæder jer til? Og har I ferie nu?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

i dag er det…

 photo c2473186-868a-4d44-acea-8041e6737faf_zpsd0f54b3f.jpg
 photo 88e0dcac-d4e9-4041-adb9-889019d4b386_zps5d806e18.jpg

Meget har ændret sig på fire år – én ting har dog ikke ændret sig synderligt (åbenbart) og det er min tøjstil. Jeg havde præcis denne trøje på i weekenden… Måske på tide at shoppe lidt nyt? 

I dag er det fire år siden jeg blev færdig med min HD i Marketing Management. Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg stod på CBS med bævende læbe og tårerne løbende i stride strømme ned af kinderne foran min forvirrende mor. Var det mon godt eller skidt med alle de tårer? Normalt har jeg aldrig – aldrig! grædt efter en eksamen. Men lettelsen over at færdiggøre et marathonstudie på aftenskole og afslutningen på en travl periode med speciale og samtidig fagprøve og jobsøgning kom åbenbart netop denne dag for fire år siden til udtryk i linde strømme af glædestårer. Jeg var færdig med speciale, færdig med fagprøve og klar til at starte på mit nye job kun halvanden måned efter. Det var en kæmpe forløsning.

Selvom dagen står tydeligt i min erindring føles de fire år alligevel som ti. Mindst. Siden den lune juni dag i 2013 er vi flyttet fra vores lille, charmerende, gamle og temmelig kolde lejlighed i Brønshøj til et gult murstenshus i provinsen hvor jeg er født. Min mand er blevet færdiguddannet og vi har begge ægte ‘voksenjobs’. Vi er blevet gift ved det dejligste havebryllup og jeg er blev mor (eller altså, vi er blevet forældre, sammen). Så vi har naturligvis også anskaffet os en praktisk familiebil.

Er det ikke vildt hvordan noget, der engang fyldte nærmest al min bevidsthed nu pludselig er reduceret til en del af min fortid og historie? I dag er det noget helt andet mit liv er fuld af. Jeg synes det er ret facinerende, hvordan vores liv arter sig. Når jeg sådan ser tilbage, så tænker jeg, at det nogen gange er meget godt vi ikke ved hvad, der venter os. For sikke mange begivenheder på ganske få år. Jeg bliver svedt ved tanken. Men jeg bliver også glad – for sikke mange gode ting, der er sket. Jeg føler mig i grunden ret heldig.

Måske er der nogen af jer ude bag skærmene, der kæmper med eksamen eller andet netop nu. Jeg vil ønske jer alt det bedste. Det skal nok gå fantastisk!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook