2 år

img_1655-2

Et billede af fødselaren taget for et par måneder siden… Hun er allerede vokset en del siden. Det er for vildt!

I går var det præcis to år siden, at fødslen jeg berettede om her fandt sted. To år siden vores lækre lille Iben kom og ændre vores liv for altid. Jeg har sidenhen skrevet lidt om de første 100 dage med hende (her), lidt om fejringen af hendes første fødselsdag (her) og nu er hun så pludselig blevet to(!) år. Det er en stor kliché, men tiden er gået alt for hurtigt. På et tidspunkt var jeg lidt bange for hun skulle blive større, at min lille pige pludselig var blevet stor. Jeg blev vemodig når jeg skulle pakke endnu en størrelse børnetøj væk for at tage hul på den næste og større størrelse, men sådan har jeg det ikke mere. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg bare elsker at være en del af hendes udvikling, som vitterlig sker dag for dag.

Jeg kigger hver morgen på min Timehop app (hent den hvis du ikke allerede har den), og jeg elsker at se alt det hun har lært på bare ét sølle år. Sidste år havde hun lige lært at gå. I år løber hun rundt, snakker som et vandfald og er virkelig begyndt at have sin egen lille finurlige humor og fantasi. Selvom en to-årig kan udfordre én på mange måder, så er de altså også ret sjove. Som f.eks. i morges hvor hun råber på sin far…

‘Far…. Far… Far…’ (intet svar fra Far) ‘MARK!’ råber hun bestemt i stedet. Måske hun har hørt hendes mor kalde en gang eller to. Min lille kopimaskine – apropos dette indlæg.

Kort efter spørger Mark om de skal dække bord, hvortil Iben svarer ‘Jeg har styr på det’. I kid you not, ordret sagde hun ‘Jeg har styr på det’. Hun havde ’styr på det’. Det er for sjovt sagt. Hun havde pænt linet nogle skåle og kopper op rundt på spisebordet.

Jeg glæder mig til mange flere år med min dejlige lille dame. Er der mon andre, der læser med, der har børn i den alder? Eller bare generelt, hvis I har børn, hvor gamle er de så?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

første biograftur – premiere på cars 3

-Sponsoreret event-

cars-3a

cars-3b
Duracel kaninen var højdepunktet for Iben, og så har hun også snakket en hel del om racerbiler siden lørdag!

I lørdags var vi så heldige at blive inviteret i biografen af Duracell. Det var et rigtig familievenligt arrangement med popcorn, sliders, balloner, konkurrencer og ikke mindst premiere på Cars 3. Det var Ibens første tur i biffen. Eller i hvert fald første tur hvor hun selv skulle se film – babybio tæller ikke rigtigt. Hun er jo ikke så gammel, så jeg var lidt spændt på hvordan det hele ville gå, men det gik over al forventning. Vi havde inviteret Fætter med og de to banditter formåede at være (næsten) helt stille under hele filmen. Og til de nysgerrige kan jeg fortælle, at det faktisk var en alletiders film. Da vi sad der i mørket i biografens røde stole glædede jeg mig allerede lidt til, at Iben når den alder, hvor hun selv efterspørger en tur i biffen – med mig selvfølgelig. Så skal vi rigtig på tøse hyggetur.

Cars 3 har officielt premiere i dag – så hvis regnvejret fortsætter, kan jeg varmt anbefale jer med børn (også de lidt større) at tage ind og se den.

Efter biografturen har Iben ikke talt om andet end den store kanin, der var med. De havde sådan en stor Duracell maskot gående, som børnene kunne få taget billeder med. Iben fik taget billeder med den og da hun så en anden pige få et kram af den, stod hun også straks klar til et kram. Dén kanin var det største hit! Hun fik en lille Duracell kanin bamse med hjem, og hun har passet godt på den siden. Alt i alt var det en dejlig dag og helt perfekt for os voksne at komme ud med de små på tur.

PS. I traileren virker filmen måske lidt voldsom for børnene, men det er den heldigvis ikke rigtig i sin fulde længe.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

lille spejl på gulvet der…

-Indeholder reklamelinks-

foto

Her får I et billede af mig som lille… Ibens og mit hår er forskelligt, hun har de fineste krøller, men ellers er der mange ligheder…

Jeg har fået mig et meget fint nyt spejl derhjemme. Det er sådan cirka 80cm i højden vil jeg skyde på, yderst charmerende og så følger det mig i stort set alle rum jeg er. Spejlet er til tider lidt frækt og driller mig, og på en dårlig dag bliver jeg lidt skræmt over hvad det viser mig. Men jeg bliver også forundret, overrasket og til tider stolt. Hvad er det jeg taler om? Jo nu skal I høre.

Mit nye spejl er selvfølgelig Iben. Hun har nået en alder, hvor hun kopierer alt muligt af hvad både hendes far og jeg gør. Her er et par eksempler;

Kjolen

Det er en klassisk travl hverdagsmorgen fuld af koordinering, havregryn og udfordrende tandbørstninger, hvor vi er på vej ud af døren og Iben er kommet i tøjet og vi er næsten klar til at køre afsted. Jeg smutter i soveværelset for at gøre mig færdig og da jeg kommer ud har jeg en kjole på (bare sådan en her, ikke noget fancy). Iben kigger på mig, peger og siger ‘Kjole! MIG kjole!’ Hun går resolut ind på sit værelse, åbner kommoden og leder efter en kjole. Det fik vi en lille debat ud af på vej ud af døren.. Hun havde fået bukser på, og sådan var det. Kjolen måtte vente til en anden dag.

Mobil Mor

Iben ligger en eftermiddag og hygger med Farmand og jeg kommer, som ofte, og vil indfange den hyggelige stund på foto med min mobil. Iben har en lille plastik mobiltelefon, som hun er blevet glad for at lege med og gå og råbe ‘HALLOOO!’ ind i. Gæt selv hvorfor… Da jeg forsøger at liste mig til et billede af deres hyggelige øjeblik griber hun ud efter legetøjstelefonen og siger ‘Mig fon. Billede Moooar!’ efterfulgt af ‘Fon Moar, fon Mormor’, mens hun ligger og leger, at hun tager billeder af mig, præcis som jeg tager billeder af hende så ofte. Payback! Lige der priste jeg mig lykkelig for, at jeg ikke deler alverdens billeder af Iben på sociale medier – tænk hvis hun kopierede mig og jeg var en af de mødre, der delte godt og vel alt i billedeform og Iben begyndte at dele billeder af alt fra hvor ‘nuttet’ jeg er når jeg sover, til de dage hvor jeg har mad på kinden, spinat mellem tænderne og hvor jeg bader i badekar med min rynkede rumpe, eller endnu værre, at hun delte billeder af alskens underlige udslæt og af mig som syg for at konsultere hele Facebook om hvad jeg nu fejlede… Gisp!

Handling fremfor ord

Ud over de ovenstående eksempler, så er hun også begyndt helt præcist at kopiere hvordan vi f.eks. fjerner udkrudt mellem fliserne, hun finder samme redskaber og øver sig i at gøre det på samme måde. Hun putter sin bamse om aftenen som vi putter hende og hun vasker tøj (eller hvad der lige er i nærheden af vaskemaskinen), kværner kaffebønner og hjælper gerne os i tøjet, som vi hjælper hende.

Måske nogen af jer kender det? Måske har I selv, eller har haft, et barn på knap to år. Jeg skal ikke kunne sige om dette fortsætter mange år frem af gode grunde. Mit barn er kun knap to, så det er den referenceramme jeg har, men jeg vil skyde på det fortsætter i mange afarter de kommende år. Måske indtil teenageårene, hvor de nok for alt i verden ikke vil ligne deres forældre..?

På en måde er det meget sundt med det her lille nye spejl jeg har fået. Hun minder mig om at være den bedste version af mig selv, for jeg kan ikke bare opdrage hende med ord. Hun skal vises vej frem i verden ved handling. Børn gør ikke hvad vi siger, de gør hvad vi gør (og nogle gange freestyler de og laver lidt ekstra ballade…)

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook