to streger

Bevismaterialet…

Det var tidligt en mørk og kold oktobermorgen. Jeg kunne ikke sove længere. Lå bare og vente og drejede mig og tænkte på hvad mon morgenen ville bringe. To streger og glæde, eller én enlig og lidt skuffelse? Jeg forberedte mig på det sidste, men var spændt. Sædvanligvis er Iben ellers familiens vækkeur og hun sørger altid for at være første mand oppe i huset. Men denne mandag var det anderledes. Jeg rejste mig fra den varme dyne og listede ud på badeværelset. Jeg kunne godt bruge lidt ro til mit forehavende. Og det ved mødre til toårige godt, at man sjældent får selvom man er på toilettet, så jeg forsøgte ikke at vække nogen på min vej. I skabet på badeværelset fandt jeg den test jeg i al hemmelighed havde købt i Netto nogle dage forinden. Det er underligt, det føles bare altid så privat at købe sådan en test. Det synes jeg i hvert fald, så jeg havde gemt den godt mellem mine varer og pakkede den væk med det samme den var slået ind. Nærmest som om jeg var flov over at købe en graviditetstest. Mon jeg er den eneste, der har det sådan?

Tilbage til badeværelset. Jeg foldede den overdimensionerede brugsanvisning ud, åbnede det hvide folie, der omsluttede testen og gjorde præcis som foreskrevet. Ganske hurtigt og helt uden tvivl tonede to fine streger frem på testen. På en underlig måde blev jeg ikke overrasket på den der helt chokerede måde. Bevares, jeg fik et adrenalinsus i kroppen og var oprigtigt glad – selvom jeg er typen, der aldrig helt tør tro på noget før jeg er helt sikker. Og det gælder især når jeg er gravid. Jeg har ikke ville jinxe noget.

Nå, men testen viste i hvert fald tydeligt positivt og jeg var ditto positiv over resultatet. Vi har været heldige med begge børn, at blive gravide med det samme efter vi har besluttet os for det, og måske derfor har jeg altid tænkt, at det var for godt til at være sandt når jeg har testet positivt. Da jeg havde studeret testen og brugsanvisningen og derefter testen én gang til og i al hast skyndt mig at tage et foto af den indenfor tid (for den slags er jo yderst vigtig med sådan en test – tiden), gemte jeg den hvide pind væk. Jeg gik i køkkenet og lavede en kop kaffe til Mark, tændte lidt stearinlys i stuen og satte de obligatoriske havregryn frem. Vi spiste alle tre vores morgenmad og Iben rejste sig hurtigt fra bordet og var i fuld sving med at lege. Da vi var alene fik jeg sagt noget med, at der var noget jeg skulle fortælle ham, og Mark spurgte med det samme ‘er du gravid?’ Til det kunne jeg kun svare ‘ja’ og fremvise testen med de to streger. Jeg tror lige, at der gik lidt før det sådan for alvor gik op for ham, men det er vidst meget normalt for de kære mænd, tænker jeg. Ja, jeg kunne selv nærmest have svært ved at tro på det.

Herefter fulgte nogle lange dage og uger, spænding frem til scanninger, milepæle at nå og ikke mindst en ventetid krydret med kvalme, svimmelhed og andre ‘herlige’ graviditetsgener. Selvom jeg ikke just vil påstå, at jeg er god til at være gravid, så er jeg så glad og taknemmelig for resultatet af de to graviditeter. I dag er det præcis et år siden jeg listede ud og testede positiv. Det er en dag man aldrig glemmer. Testdagen med de to streger.

Jeg er lidt nysgerrig… Jer, der har prøvet at stå med en positiv test, hvordan delte I nyheden med barnets far? Kan I huske jeres testdag?

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

fødselsberetning

fødsel

Den dag Iben kom til verden på Herlev Hospital.

Jeg går og er spændt. Måske er det ikke så underligt, da jeg snart skal føde. Selvom jeg har prøvet det før er jeg spændt på hvordan det bliver denne gang. Jeg gik 9 dage over termin med Iben og selvom mange siger man sjældent går længere tid over anden gang, så er har jeg oplevet det blandt venner og familie. Så det kan altså snildt ske, at nr. to baby hygger sig mindst ligeså godt inde i hulen som den første gjorde. Jeg tillader mig derfor at forsøge at væbne mig med lidt ekstra tålmodighed. Mens vi venter på lillesøsters ankomst til verden har tankerne fra tid til anden søgt tilbage til Ibens fødsel… Den er både noget af det værste, men absolut også bedste jeg har oplevet.

Så nu hvor jeg endnu ikke har en dugfrisk fødselsberetning at dele med jer  vil jeg tippe jer om, at hele min beretning fra sidst ligger her.

Jeg har heldigvis indtil nu været forskånet for alt for mange ‘er hun kommet nu’-beskeder. Det hjælper lidt på tålmodigheden. Jeg kan mærke, at jo tættere vi kommer på en fødsel, jo mere har jeg lyst til at trække mig lidt ind i mig selv og selvom jeg f.eks. delte min fødselsberetning fra Ibens fødsel et lille års tid efter hun kom til verden, så er tiden op til fødslen og i virkeligheden også tiden lige efter, en tid hvor jeg har brug for at bearbejde tingene selv og ikke skulle forholde mig så meget til andre. Som andengangsfødende kredser mine tanker i virkeligheden allermest om vores lille familie på snart fire. På hvordan det bliver at have to børn, på hvordan Iben oplever det og ikke mindst bare hvordan det hele kommer til at gå bedst muligt. Selvom vi har haft et spædbarn før – så er det jo ikke sikkert lillesøster er som Iben. Så jeg er generelt bare spændt; på fødslen, på mødet mellem Iben og lillesøster, på at holde barsel med Mark, Iben og lillesøster og på hvilken personlighed lillesøster har.

Men som sagt, hun er her ikke endnu. Så jeg kan fortsat være spændt og glæde mig til alt det nye.

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook

amme accessories

-Reklame for Ugleunger.dk

Når man bliver mor kan forkælelse godt være noget så simpelt som lækre ammeindlæg (og lidt chokolade, varm te og pæne blomster)… Læs mere om mine præferencer indenfor ammeindlæg nedenfor. 

Nu bliver det lidt privat. Jeg vil nemlig snakke lidt om mine mælkedepoter og de ‘accessories’ jeg har tænkt mig at bruge til dem i ammeperioden. Min umiddelbare plan og mit ønske er at kunne amme lillesøster ligesom jeg ammede Iben. Jeg gruer allerede for opstarten på amningen – den var virkelig ikke sjov med Iben, men det lykkedes, også selvom der var op til flere tidspunkter hen ad vejen, hvor jeg bandede det langt væk.

Jeg kan kun tale på baggrund af min erfaring med mit første ammeforløb, men hvis det bliver nogenlunde det samme denne gang, så er jeg den heldige vinder af mælkedepoter, der går læk på upassende tidspunkter. Derfor brugte jeg i starten uanede mængder af engangsindlæg til at holde det væk fra tøjet. Det fungerede, men var hverken behageligt eller optimalt i det lange løb. Hen ad vejen lærte mine madpakker heldigvis at holde mere og mere tæt og jeg gik derfor over til at bruge de blødeste, varmende, tynde uldindlæg fra Joha. De er super behagelige og nemme at holde. De skal helst ikke vaskes rigtigt for ofte, da uldens effekt dermed forsvinder, men kan let skylles op med varmt vand og tørrer hurtigt.

Denne gang har jeg været heldig at få tilsendt et nyt sæt Joha uldindlæg i hvid og et i sort fra Ugleunger.dk, så nu er jeg forhåbentlig klar til at agere mælkeproducent for endnu et barn.

Hvilke erfaringer har I gjort jer med ammeindlæg og lækkende bryster hvis I har ammet? Måske der er nogle tricks jeg kan bruge denne gang?

Psssst! Husk Ugleunger har 20% rabat indtil 30. juni på alle ikke nedsatte varer med koden ‘sommer’.

Follow on Bloglovin‘ / Instagram / Facebook