gaver til både mor og far

Fødselsberetning #5

 photo Gravid ventetid_zps0d3fab1h.jpg

Læs det foregående afsnit her…

Turen går til Herlev Hospital

I min graviditet var jeg slemt plaget af kvalme og opkast i meget lang tid. Jeg havde derfor sagt, at én af de ting jeg især frygtede var en fødsel med kvalme og opkast. Jeg magtede det virkelig ikke mere. Så da jeg dén lørdag morgen måtte løbe min sædvanlige rute ud til toilettet for at kaste min ellers så fornuftigt indtagede morgenmad op igen, begyndte jeg at græde. Dét var åbenbart mere end den gravide kunne overskue.

Min mand foreslog, at vi ringede til hospitalet, men jeg nægtede pure at være i fødsel. Mine veer var slet ikke slemme nok – hvis det da overhovedet var veer, sagde jeg. Endnu et glimt at praktik og fornuft ramte mig atter og jeg foreslog, at vi begge lige kom i bad, i tilfælde af, at jeg nu alligevel tog fejl og rent faktisk var på vej i fødsel. Jeg badede – det var langt fra det mest behagelige bad jeg har taget. Og da jeg kom ud og skulle gøre mig klar var jagene i maven og lænden så ubehagelige, at jeg satte mig grædende på badeværelsesgulvet.

Nu gik den ikke længere, mente min bedre halvdel. Han ringede op til hospitalet, som gerne ville have mig i røret. Jeg forsøgte at sige det da gjorde lidt ondt, men ikke meget (hah! jeg skulle ikke virke som en kylling, tænk hvis jeg ikke havde rigtige veer og allerede synes det gjorde ondt!). I det samme kom endnu et jag og jeg kunne ikke tale med den søde dame i telefonen. Hun mente ikke jeg var i fødsel, men synes alligevel vi skulle komme ind og få lidt smertelindrende så jeg ikke skulle gå og have ondt.

Vi pakkede alt i bilen for en sikkerheds skyld og begav os på den længste tur fra KBH NV til Herlev jeg nogensinde har været på. Og jeg har været på den tur mange gange. Hvert et bump, hvert et hul i vejen og hver lille opbremsning gjorde ondt!

Fortsættes…

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

4 kommentarer

  • Hej Simone, Pia og Joy

    Tusind tak fordi I skriver det 🙂 Jeg har faktisk ikke inddelt indlæggene for at få flere læsere, jeg har gjort det fordi jeg synes det blev enormt langt, da jeg gik i gang med at skrive min beretning. Jeg står selv helt af når blogindlæg bliver for lange og orker ikke at læse det hele, men hvis I er game på færre, men længere indlæg, så vil jeg gerne redigere i de kommende indlæg og slå dem lidt sammen – og forhåbentlig smide dem op med kun én dags mellemrum så I ikke skal vente så længe 🙂

    Jeg håber det bliver bedre at læse med – I er velkomne til at melde tilbage 🙂 Og tusind tak fordi I læser med på beretningen.

    De bedste hilsner
    Natasja

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Jeg er faktisk enig med Simone. Dine afsnit er meget korte. For min skyld må du gerne lægge to sammen😊
    Men dejligt at læse om!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg synes,at det er lidt en skam, at du deler din fødselsberetning så meget op. Jeg ved godt, at det drejer sig om, at få flere læsere osv.
    Men det ødelægger alligevel lidt stemningen at skulle vente en dag++ på næste del.
    Men det er jo bare min mening 🙂 Synes stadig det er spændende at følge med.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

gaver til både mor og far