dræberne kommer

Nu forstår jeg.

Nogle gange skal man opleve ting selv før man helt forstår polemikken. I det her tilfælde er der tale om hele den heftige hadkampagne, der har kørt mod dræbersnegle det sidste årti. Jeg har altid synes det var lidt overkill og underligt, at det skulle være SÅ stor et problem. Det var lige indtil jeg købte mig fattig i dahlia aka georginer på en planteskole og forsøgte mig med hvad der skulle være et grønt, frodigt bed med pluk-selv blomster.

Sneglene kommer mig nemlig i forkøbet. Hver aften når duggen så småt begynder at falde kommer de kravlende med deres slimede spor efter sig. Løfter man lidt på bladene på mine dahlia (de få blade, der er tilbage efter familiefesten i sneglefamilien) så ser man de brune, slimede dyr sidde og mæske sig i mine planter.

Jeg er led og ked af, at jeg har lavet hvad der minder om en tag-selv buffet på et all inklusive hotel, bare for snegle, i min baghave. Heldigvis spiser de kun bladene, så blomsterne kan stadig fint plukkes helt uden huller eller slimede spor – men det ser altså noget sørgeligt ud efterhånden i mit tidligere så fine bed.

Så nu spørger jeg jer lige – har I nogle mega gode tips, der har virket for jer, hvis I har haft samme problem?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

bryllupsdag

Brudekjole2 Brudekjole4 Brudekjole3 Brudekjole1Buket4

Min søster har engang udtalt, at andre mennesker altid synes andre folks bryllupsbilleder er tacky, så med fare for at fremkalde kvalme af sukkersøde fotos hos jer, deler jeg lige et par Kodak moments fra vores bryllup. Jeg håber I kan tåle det – jeg er selv lidt en sucker for bryllupsbilleder, kjoler, kager og al den slags.

Mandag kunne vi fejre to års bryllupsdag. I sig selv var dagen ikke noget fint og fancy, men det endte trods alt med at blive helt perfekt. Efter en god dag på job mødtes vi og drog mod storbyen. Der gik vi tur rundt på de brede alléer og små ensrettede gader på pæne Frederiksberg og købte frisk og velsmagende thai take-away (hos Thaiaway, hvor vi også spiste den dag min fødsel så småt gik i gang #FunFact #NotFunAtAll). Maden tog vi med os i Frederiksberg have og til dessert købte vi en kæmpe is og kaffe hos Frederiksberg Chokolade. Begge dele kan anbefales.

Selvom vi ser hinanden hver dag, så er det ikke ligefrem hver dag, der sådan for alvor er tid til at snakke og komme tæt på hinanden. Så det var kærkomment med sådan en helt perfekt mandag aften med god mad og godt selskab.

Her to år efter vores bryllup kan jeg stadig få sommerfugle i maven når jeg tænker tilbage på dagen. Det var den bedste dag.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

jeg glæder mig til…

papmachereglen

Jeg glæder mig til…

  • Sommerferie. Hvem gør ikke det?
  • At tage hul på det gratis prøveabonnement på Mofibo (ovre fra Cathrine) og lytte til Papmaché-reglen, som jeg længe har villet læse.
  • Den solskin de lover de kommende dage.
  • At få installeret ny ovn. Den gamle er kaput.. Savner ovn-egnede retter. Det er sgu så nemt.
  • Min fødselsdag. I næste måned.. Er måske lidt et barn hvad fødselsdage angår, selvom det er droslet lidt ned efter jeg er blevet mor. I år ønsker jeg mig mest af alt solskin og afslapning.

 

Er der noget I går og glæder jer til? Og har I ferie nu?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

hov…

foto1

Her har jeg ‘gemt’ mig den sidste måneds tid; i min hverdag, mit liv og alt hvad det indeholder… Og jeg har nydt bl.a. den fine solnedgang på vores terrasse og brugt tid sammen med mine to favoritter.

Det er næsten en hel måned siden jeg sidst opdaterede bloggen. Jeg har i den mellemliggende periode selv besøgt bloggen med jævne mellemrum og har skrevet på lidt forskellige kladder, men jeg har ikke helt kunne få hænderne omkring hvad jeg egentlig ville formidle. Jeg har været kørt lidt træt i det hele, som de fleste mennesker nok gør fra tid til anden.

Jeg følger en god håndfuld bloggere og efterhånden som de alle er blevet professionelle stikker deres blogs helt af med lækre designs, masser af indhold, hyppige opdateringer alt imens jeg forpustet kigger med og tænker ‘det dér kan jeg jo ikke leve op til’. Og så trækker jeg mig. Grubler over mit indhold, min plads i bloglandskabet og om jeg bare ‘larmer’ midt i den store mængde indhold på det store www. Men min blog har aldrig haft for øje at være min levevej – selvom jeg beundrer dem, der har det som deres fuldtidsbeskæftigelse. Så der er jo ingen grund til, at jeg måler mig og mit output med  folk, der har langt større ambitioner og mål med deres blogs.

Så nu er jeg her. Jeg håber min kreativitet kommer tilbage, så jeg igen kan fylde lidt hyggeligt indhold på hylderne her i mit lille bloghjem når tiden tillader det.

Og nu jeg har jer; rigtig god sommerferie til jer alle.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

lille spejl på gulvet der…

-Indeholder reklamelinks-

foto

Her får I et billede af mig som lille… Ibens og mit hår er forskelligt, hun har de fineste krøller, men ellers er der mange ligheder…

Jeg har fået mig et meget fint nyt spejl derhjemme. Det er sådan cirka 80cm i højden vil jeg skyde på, yderst charmerende og så følger det mig i stort set alle rum jeg er. Spejlet er til tider lidt frækt og driller mig, og på en dårlig dag bliver jeg lidt skræmt over hvad det viser mig. Men jeg bliver også forundret, overrasket og til tider stolt. Hvad er det jeg taler om? Jo nu skal I høre.

Mit nye spejl er selvfølgelig Iben. Hun har nået en alder, hvor hun kopierer alt muligt af hvad både hendes far og jeg gør. Her er et par eksempler;

Kjolen

Det er en klassisk travl hverdagsmorgen fuld af koordinering, havregryn og udfordrende tandbørstninger, hvor vi er på vej ud af døren og Iben er kommet i tøjet og vi er næsten klar til at køre afsted. Jeg smutter i soveværelset for at gøre mig færdig og da jeg kommer ud har jeg en kjole på (bare sådan en her, ikke noget fancy). Iben kigger på mig, peger og siger ‘Kjole! MIG kjole!’ Hun går resolut ind på sit værelse, åbner kommoden og leder efter en kjole. Det fik vi en lille debat ud af på vej ud af døren.. Hun havde fået bukser på, og sådan var det. Kjolen måtte vente til en anden dag.

Mobil Mor

Iben ligger en eftermiddag og hygger med Farmand og jeg kommer, som ofte, og vil indfange den hyggelige stund på foto med min mobil. Iben har en lille plastik mobiltelefon, som hun er blevet glad for at lege med og gå og råbe ‘HALLOOO!’ ind i. Gæt selv hvorfor… Da jeg forsøger at liste mig til et billede af deres hyggelige øjeblik griber hun ud efter legetøjstelefonen og siger ‘Mig fon. Billede Moooar!’ efterfulgt af ‘Fon Moar, fon Mormor’, mens hun ligger og leger, at hun tager billeder af mig, præcis som jeg tager billeder af hende så ofte. Payback! Lige der priste jeg mig lykkelig for, at jeg ikke deler alverdens billeder af Iben på sociale medier – tænk hvis hun kopierede mig og jeg var en af de mødre, der delte godt og vel alt i billedeform og Iben begyndte at dele billeder af alt fra hvor ‘nuttet’ jeg er når jeg sover, til de dage hvor jeg har mad på kinden, spinat mellem tænderne og hvor jeg bader i badekar med min rynkede rumpe, eller endnu værre, at hun delte billeder af alskens underlige udslæt og af mig som syg for at konsultere hele Facebook om hvad jeg nu fejlede… Gisp!

Handling fremfor ord

Ud over de ovenstående eksempler, så er hun også begyndt helt præcist at kopiere hvordan vi f.eks. fjerner udkrudt mellem fliserne, hun finder samme redskaber og øver sig i at gøre det på samme måde. Hun putter sin bamse om aftenen som vi putter hende og hun vasker tøj (eller hvad der lige er i nærheden af vaskemaskinen), kværner kaffebønner og hjælper gerne os i tøjet, som vi hjælper hende.

Måske nogen af jer kender det? Måske har I selv, eller har haft, et barn på knap to år. Jeg skal ikke kunne sige om dette fortsætter mange år frem af gode grunde. Mit barn er kun knap to, så det er den referenceramme jeg har, men jeg vil skyde på det fortsætter i mange afarter de kommende år. Måske indtil teenageårene, hvor de nok for alt i verden ikke vil ligne deres forældre..?

På en måde er det meget sundt med det her lille nye spejl jeg har fået. Hun minder mig om at være den bedste version af mig selv, for jeg kan ikke bare opdrage hende med ord. Hun skal vises vej frem i verden ved handling. Børn gør ikke hvad vi siger, de gør hvad vi gør (og nogle gange freestyler de og laver lidt ekstra ballade…)

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

i dag er det…

 photo c2473186-868a-4d44-acea-8041e6737faf_zpsd0f54b3f.jpg
 photo 88e0dcac-d4e9-4041-adb9-889019d4b386_zps5d806e18.jpg

Meget har ændret sig på fire år – én ting har dog ikke ændret sig synderligt (åbenbart) og det er min tøjstil. Jeg havde præcis denne trøje på i weekenden… Måske på tide at shoppe lidt nyt? 

I dag er det fire år siden jeg blev færdig med min HD i Marketing Management. Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg stod på CBS med bævende læbe og tårerne løbende i stride strømme ned af kinderne foran min forvirrende mor. Var det mon godt eller skidt med alle de tårer? Normalt har jeg aldrig – aldrig! grædt efter en eksamen. Men lettelsen over at færdiggøre et marathonstudie på aftenskole og afslutningen på en travl periode med speciale og samtidig fagprøve og jobsøgning kom åbenbart netop denne dag for fire år siden til udtryk i linde strømme af glædestårer. Jeg var færdig med speciale, færdig med fagprøve og klar til at starte på mit nye job kun halvanden måned efter. Det var en kæmpe forløsning.

Selvom dagen står tydeligt i min erindring føles de fire år alligevel som ti. Mindst. Siden den lune juni dag i 2013 er vi flyttet fra vores lille, charmerende, gamle og temmelig kolde lejlighed i Brønshøj til et gult murstenshus i provinsen hvor jeg er født. Min mand er blevet færdiguddannet og vi har begge ægte ‘voksenjobs’. Vi er blevet gift ved det dejligste havebryllup og jeg er blev mor (eller altså, vi er blevet forældre, sammen). Så vi har naturligvis også anskaffet os en praktisk familiebil.

Er det ikke vildt hvordan noget, der engang fyldte nærmest al min bevidsthed nu pludselig er reduceret til en del af min fortid og historie? I dag er det noget helt andet mit liv er fuld af. Jeg synes det er ret facinerende, hvordan vores liv arter sig. Når jeg sådan ser tilbage, så tænker jeg, at det nogen gange er meget godt vi ikke ved hvad, der venter os. For sikke mange begivenheder på ganske få år. Jeg bliver svedt ved tanken. Men jeg bliver også glad – for sikke mange gode ting, der er sket. Jeg føler mig i grunden ret heldig.

Måske er der nogen af jer ude bag skærmene, der kæmper med eksamen eller andet netop nu. Jeg vil ønske jer alt det bedste. Det skal nok gå fantastisk!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

ting jeg ikke kan li’

blogliebling

Én ting jeg godt kan li’ er når den danske sommer arter sig som den gjorde sidste uge! Mums det var rart.

Sådan helt overordnet set tror jeg på, at man skal kigge på alt det gode livet byder på og ikke se så meget på det mindre fede. Alligevel kan det være lidt befriende nogle gange at slutte fred med, at alt ikke er fedt og at det også er helt okay. Derfor har jeg lavet en lille liste over ting jeg ikke kan lide (en lille pendant til mine lykkelister som er fulde af ting jeg er pjattet med).

Jeg kan ikke li’…

  • Myggestik i knæhaserne. Og på fødderne! Eller nej, egentlig bare myggestik generelt. Der er en bagside af enhver medalje, og en af den glimtende sommermedaljes bagsider må være myg.
  • Det der ’slam’, der sætter sig under vaskens prop/i afløbet. Nogle gange endda med lidt hår og andre sager. FØJ! Det er sådan lidt en pest eller kolera situation. Jeg synes det er det klammeste og vil helst ikke se eller røre det… men det er klammere, at det ikke bliver fjernet.
  • Folk, der har travlt med at SMS’e/snappe/skrive mails/what-ever når de kører bil. Kør bil når du kører bil, blev der sagt! Eller hør en podcast – det er hyggeligt og ufarligt.
  • Ukrudt. Som jeg talte med min far om en dag vi ordnede have; hvorfor gror alt det, man ikke vil have til at gro, så hurtigt? Mens man tålmodigt venter på længere hår på hovedet så man kan få en pæn frisure gror dem på benene i al hast, mens man venter på de pæne sommerblomster titter frem fra jorden brager mælkebøtterne frem med uanede kræfter og som min far sagde til det med, at ting man ikke vil have gror, bare gror hurtigere ‘det er ligesom med maven, den gror også selvom man ikke vil have det’. True that.
  • Sko, der gnaver og gør ondt. Det er livet for kort til. Måske er det også derfor man oftere ser mig i Birkenstocks end stiletter.

Har jeg glemt noget? Hvad kan I tilføje til listen?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

nye birkenstocks

-Indeholder reklame links-

birkenstock-arizona

1: Arizona Cuir Studded//2: Arizona Flor//3: Arizona Cuir//4: Arizona W

Efter et par gode sæsoner eller tre er det vidst på tide, at jeg får udskiftet mine gode gamle Birkenstocks. Dengang jeg købte dem var de sorte, i dag har de antaget et tykt lag af grålig patina og de er fuldstædingt gået bløde og om muligt endnu mere fodformet end de er født fra fabrikken. Jeg er ikke helt færdig med det praktiske fodtøj, så jeg ønsker mig endnu et par i min favorit model Arizona. Jeg er gået hen og er blevet lidt smålun på den nye lækre rosa ruskinds variant. Se den her – er den ikke pæn? (Så pæn som en behagelig, fodformet helsesko nu kan være i hvert fald…) Desværre fås den ikke hos min favorit Birkenstock pusher (Footshopping.com). Til gengæld kan jeg se, at Sarenza har et kæmpe udvalg af Birkenstock. Se selv lidt af udvalget på collagen. Der er da mange pæne slags! Resten af udvalget finder I her.

Husk at læse lidt om materialer og størrelser i dette indlæg. Birkenstock er lidt drilske hvad det angår.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

‘ferie’ status

ferie

Sådan så vores ferie ud cirka samme tid sidste år… I år er det noget anderledes. Læs med her.

Jeg ville egentlig bare lige skrive en kort status på hvad der sker i mit liv for tiden, men det ene ord tog det andet og min begejstring ville ingen ende tage… Så nu blev det til et lidt længere skriv.

Ferieflid

Lige nu har vi ferie. Sådan en rigtig voksen én af slagsen, hvor dagene går med husligt arbejde, renovering, lugning af ukrudt, IKEA ture og bankmøder. Sådan går de fleste af vores ferie (lige bortset fra den ene uge vi havde på Rhodos for nærmest præcis ét år siden). Heldigvis har vejret besluttet sig for at vise sig fra sin aller flotteste side denne uge. Så trods masser af flid og slid, så er det altså lidt lækkert med sådan noget ferie. Og ikke mindst er det dejligt at komme videre med de uendeligt mange projekter vi har gang i hjemme i vores lille gule hus. Vi når langt fra at blive færdige i denne ferie, men vi kommer videre, og det er det vigtigste når man har slået så stort et brød op som vi har. Det skal ligesom bages i etaper, hvis man kan sige det sådan…

Jeg har efterhånden indset, at ting tager tid (selvom det er svært at acceptere, når man bare gerne vil være færdig). I stedet for at kigge på alle de ting vi mangler, så prøver jeg at huske mig selv på hvor meget vi faktisk har nået og hvordan det fortsat går den rette vej. Og det er især med stor fortjeneste fra min seje mand, at vi er kommet så langt siden vi overtog huset i februar 2016. De seneste måneder har den stået på gennemgribende renovering af både vores bryggers og badeværelse. Vi mangler stadig lidt finesser, men som sagt, det går fremad hver dag.

En kæmpe forandring, lidt om en bruser og lune håndklæder

For snart tre måneder siden stod jeg under den gamle kalkede bruser i vores malplacerede badekar og tog mit sidste bad på netop dét badeværelse med de fejlmønstrede vægfliser. Jeg var træt af den løse lampe, der lå på det skab, der også fungerede som badeværelsets eneste spejl og af det lille metalskab under vasken, der skulle rumme en hel lille families toiletsager. Og ikke mindst var jeg træt af det store kvadratiske vindue, der gav alle naboer og forbipasserende et direkte kig ind i vores ellers så private rum hver gang, der skulle luftes lidt ud.

I dag har jeg haft en helt anden oplevelse. Jeg har kunne stille mig under den store regnvandsbruser og jeg har nydt det perlende varme vand, der fordelte sig ud over hele min krop (jeps! hele kroppen). Jeg har kunne åbne det nye todelte vindue på vid gab uden nogle tilskuer men til gengæld lukket masser af dejlige fuglekvidder ind. Efter endt bad kunne jeg tage mit tørre og lune håndklæde fra håndklædetørreren og træde ud i det fine, nye rum med de pæne møbler i middelhavseg, spotlysene i loftet og det store spejl. Jeg har endnu ikke fået alle toiletsager ind i de rummelige skabe, vi mangler at få monteret nogle karme og lidt hist og her, men i grove træk står vi med det færdige resultat. Og jeg er så glad for det. Det er virkelig vigtigt at huske at værdsætte det. Det har krævet hårdt arbejde og det er blevet så dejligt. En kæmpe forandring. Selvom rummet ikke er kæmpe, så er det så meget mere behageligt at benytte nu.

At se det (næsten) endelige resultat af badeværelset giver lidt mod og energi til at fortsætte med forvandlingen af vores herlige gamle hus. Nu hvor vejret byder til det har vi også taget hul på lidt af de udendørs sager, der skal styr på. Så ja, vi kommer ikke til at kede os i vores ferie. Kender I det?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

nej, du må ikke spise bordskåneren

img_1655-2

Undskyld Iben, jeg kunne ikke dy mig da jeg fik chancen for at lave Mgala frisuren…

Børn bringer ikke kun ringere nattesøvn og voksende vasketøjsbunker – de er også sjove. Især den alder Iben har nu er jeg vild med! Hun siger og gør virkelig mange sjove ting for tiden. Her kommer nogle herlige sætninger, jeg har sagt på det seneste. Livet som mor er i sandhed en gave i farverig indpakning.

Sagt af mig på det seneste…

  1. “Nej skat, du må ikke tage en bid af bordskåneren! Det er kork… Se nu er den gået i stykker…”
  2. “Så er det vidst tid til at sætte toiletrullerne på plads, der kan ikke være mere papir i dét toilet…”
  3. “Tag det roligt skat… Jeg vil bare så gerne lige fjerne den store bussemand du har siddende.!”
  4. “Du SKAL have ble på… Okay… Så tager vi den bare på mens du ligger på maven/står op/løber rundt…”
  5. “Kan du klappe med fødderne? Flot skat! Du’ så dyyygtig.”
  6. “Nu er det min tur til at børste dine tænder.”
  7. “Skal vi se lidt mere Kate og Mim-Mim?” (og sove, tak!)

Prøv lige at læse sætningerne én gang til og forestil jer så, at det var f.eks. min mand jeg sagde disse sætninger til… Det gør dem endnu sjovere (synes jeg). Sørme heldigt man udvikler sig lidt fra barndommen til voksenlivet trods alt.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

køreposer og klapvogne

-Sponsoreret gave-

Vi har nu fået brugt både den fine kørepose og klapvognen fra Jollyroom noget mere, som jeg skrev om i dette indlæg. Vi er glade for begge dele og især køreposen er guld værd. Faktisk er køreposer noget jeg er blevet overraskende glad for. Først kunne jeg ikke helt se idéen i dem. Iben sov fint i hendes lift og jeg følte det var lidt sært at putte hende i en sovepose… Men efterhånden som hun blev større var den bare meget mere praktisk at have med på tur. Og faktisk er det ikke kun mig, men også Iben, der er begejstret for de praktiske poser  – hun nægter at sove med dyne om natten, men hendes middagslur i vognen sover hun med glæde i hendes kørepose.

Køreposen fylder mindre end f.eks. en lift, den kan lynes op og bruges som legetæppe og så findes de både i sommer- og vinterudgaver. Naturligvis er en form for lift at foretrække de første måneder, hvor den lille gerne skal have god støtte når den løftes rundt i selve liften, men derefter er køreposen bare genial. Den kørepose vi tester netop nu er en sommervariant i mint farve, som findes i fire flotte farver. Netop nu er de at finde til en ekstra god pris – se dem alle samt flere varianter her.

koereposer

Køreposer fra mærket Nordlys – modellen hedder Light.

koereposer-bilDe her køreposer er også super fine, hvis nu man har en lidt mindre bebs end jeg… De findes i både grå, rosa og mint.

klapvogn

Klapvognen fra mærket Beemoo – modellen hedder Maxi Travel Lux.

Klapvognen får I også lige lidt flere ord om. Sidst fortalte jeg hvor nem den er at manøvrere rundt med. Det er en klar fordel synes jeg. På billederne ovenfor kan I se hvordan den ser ud i sammenklappet stand og så kan i se hvordan den ser ud når den er forudvendt. Vi har indtil nu benyttet os af, at man kan vende siddedelen begge veje og har derfor haft den bagudvendt så vi kan snakke med vores lille sludrechartol. Det er virkelig hyggeligt, nu hvor hun for alvor er begyndt at snakke om alt fra cykler til hunde, gravkøer og hvad vi ellers møder på vores gåture rundt i provinsen.

-Sponsoreret gave-

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

min lille håndværker

-Sponsoreret-

borneoveralls_e_s_image-45640-0-635706484272553198

Foto lånt fra Engelbert-Strauss

I størstedelen af Ibens liv har vi været i gang med at renovere hus. Det har jeg vidst skrevet om et par gange. Renoveringen og husarbejde burde nærmest snart få sin helt egen kategori her på bloggen. Min fantastiske mand har knoklet i vores gamle 60’er villa og han knokler fortsat løs. Det betyder, at Iben har set hendes seje far udføre mange forskellige slags håndværk. Hver gang hun hører larm fra værktøj, uanset hvor vi er, så siger hun ‘Det er Far!’ Og hun ved efterhånden hvad en sav er og hvad den kan, hun råber ‘maaaaler!’ når hun ser en malerbøtte og hun er vild med gravko, traktor og alt muligt andet værktøj i stort og småt. Hun har besøgt Bauhaus flere gange end hun har været i Tivoli, og finder måske ligeså stor interesse i skruer og skruemaskiner som i dukker.

Hun er efterhånden så stor, at hun kan komme med ud når vi laver havearbejde og hun graver lystigt med hendes lille bitte skovl, mens vi andre graver store huller. Hun er rigtig flittig. Måske hun slægter sin far på? Ligesom hendes far slæber nyt værktøj og udstyr hjem, så begynder Iben nok også snart at forlange børneværktøj og andet udstyr…

Engelbert-Strauss har jeg fundet de her møg nuttede arbejdsbukser til børn, som hun nærmest bør have, nu hvor vi har trukket hende ind i den her evighedsrenovering og en barndom fuld af havearbejde. Til det lidt grovere arbejde, har de også en sød sikkerhedshjelm til de mindste. Er det ikke fint? Og så kan hendes far også få et matchende par overalls, når de skal arbejde sammen. Det er da lidt nuttet!

-Sponsoreret-

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook