2 år

img_1655-2

Et billede af fødselaren taget for et par måneder siden… Hun er allerede vokset en del siden. Det er for vildt!

I går var det præcis to år siden, at fødslen jeg berettede om her fandt sted. To år siden vores lækre lille Iben kom og ændre vores liv for altid. Jeg har sidenhen skrevet lidt om de første 100 dage med hende (her), lidt om fejringen af hendes første fødselsdag (her) og nu er hun så pludselig blevet to(!) år. Det er en stor kliché, men tiden er gået alt for hurtigt. På et tidspunkt var jeg lidt bange for hun skulle blive større, at min lille pige pludselig var blevet stor. Jeg blev vemodig når jeg skulle pakke endnu en størrelse børnetøj væk for at tage hul på den næste og større størrelse, men sådan har jeg det ikke mere. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg bare elsker at være en del af hendes udvikling, som vitterlig sker dag for dag.

Jeg kigger hver morgen på min Timehop app (hent den hvis du ikke allerede har den), og jeg elsker at se alt det hun har lært på bare ét sølle år. Sidste år havde hun lige lært at gå. I år løber hun rundt, snakker som et vandfald og er virkelig begyndt at have sin egen lille finurlige humor og fantasi. Selvom en to-årig kan udfordre én på mange måder, så er de altså også ret sjove. Som f.eks. i morges hvor hun råber på sin far…

‘Far…. Far… Far…’ (intet svar fra Far) ‘MARK!’ råber hun bestemt i stedet. Måske hun har hørt hendes mor kalde en gang eller to. Min lille kopimaskine – apropos dette indlæg.

Kort efter spørger Mark om de skal dække bord, hvortil Iben svarer ‘Jeg har styr på det’. I kid you not, ordret sagde hun ‘Jeg har styr på det’. Hun havde ’styr på det’. Det er for sjovt sagt. Hun havde pænt linet nogle skåle og kopper op rundt på spisebordet.

Jeg glæder mig til mange flere år med min dejlige lille dame. Er der mon andre, der læser med, der har børn i den alder? Eller bare generelt, hvis I har børn, hvor gamle er de så?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

opskrift: bananpandekager

Her får I en genudgivelse af en af mine mest benyttede opskrifter herhjemme. Et helt stort hit hos store og små; bananpandekager! Faktisk spiser jeg ikke selv banan, men bananpandekager, dém kan jeg godt lide. Jeg har tidligere lavet bananpandekager, som er mislykkedes og havde egentlig opgivet at lave flere pandekager på andet end mel, æg og mælk. Heldigvis fortalte min søster mig hvordan hun lavede hendes dejlige bananpandekager, og nu vil jeg indvie jer i hemmeligheden. Er I klar? Her kommer en lækker og nem opskrift.

Bananpandekager 4

Banan2

Jeg har lavet en tredobbelt portion på dette billede, hvor der ca. er 12 styks semistore pandekager.

Ingredienser

  • 1 banan – det gør ikke noget de er lidt brune på skrællen, det gør dem bare mere modne og søde
  • 2 æg
  • 1 håndfuld havregryn
  • Et par twist vanille eller lidt vanillestang
  • Kokosolie til at stege i

Fremgangsmåde

  • Hele molevitten proppes i en blender og blandes.
  • Steg dejen på en varm pande med lidt kokosolie – det går lynhurtigt, så gå ikke fra panden.
  • Voila! Så er der serveret.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

første biograftur – premiere på cars 3

-Sponsoreret event-

cars-3a

cars-3b
Duracel kaninen var højdepunktet for Iben, og så har hun også snakket en hel del om racerbiler siden lørdag!

I lørdags var vi så heldige at blive inviteret i biografen af Duracell. Det var et rigtig familievenligt arrangement med popcorn, sliders, balloner, konkurrencer og ikke mindst premiere på Cars 3. Det var Ibens første tur i biffen. Eller i hvert fald første tur hvor hun selv skulle se film – babybio tæller ikke rigtigt. Hun er jo ikke så gammel, så jeg var lidt spændt på hvordan det hele ville gå, men det gik over al forventning. Vi havde inviteret Fætter med og de to banditter formåede at være (næsten) helt stille under hele filmen. Og til de nysgerrige kan jeg fortælle, at det faktisk var en alletiders film. Da vi sad der i mørket i biografens røde stole glædede jeg mig allerede lidt til, at Iben når den alder, hvor hun selv efterspørger en tur i biffen – med mig selvfølgelig. Så skal vi rigtig på tøse hyggetur.

Cars 3 har officielt premiere i dag – så hvis regnvejret fortsætter, kan jeg varmt anbefale jer med børn (også de lidt større) at tage ind og se den.

Efter biografturen har Iben ikke talt om andet end den store kanin, der var med. De havde sådan en stor Duracell maskot gående, som børnene kunne få taget billeder med. Iben fik taget billeder med den og da hun så en anden pige få et kram af den, stod hun også straks klar til et kram. Dén kanin var det største hit! Hun fik en lille Duracell kanin bamse med hjem, og hun har passet godt på den siden. Alt i alt var det en dejlig dag og helt perfekt for os voksne at komme ud med de små på tur.

PS. I traileren virker filmen måske lidt voldsom for børnene, men det er den heldigvis ikke rigtig i sin fulde længe.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

dræberne kommer

Nu forstår jeg.

Nogle gange skal man opleve ting selv før man helt forstår polemikken. I det her tilfælde er der tale om hele den heftige hadkampagne, der har kørt mod dræbersnegle det sidste årti. Jeg har altid synes det var lidt overkill og underligt, at det skulle være SÅ stor et problem. Det var lige indtil jeg købte mig fattig i dahlia aka georginer på en planteskole og forsøgte mig med hvad der skulle være et grønt, frodigt bed med pluk-selv blomster.

Sneglene kommer mig nemlig i forkøbet. Hver aften når duggen så småt begynder at falde kommer de kravlende med deres slimede spor efter sig. Løfter man lidt på bladene på mine dahlia (de få blade, der er tilbage efter familiefesten i sneglefamilien) så ser man de brune, slimede dyr sidde og mæske sig i mine planter.

Jeg er led og ked af, at jeg har lavet hvad der minder om en tag-selv buffet på et all inklusive hotel, bare for snegle, i min baghave. Heldigvis spiser de kun bladene, så blomsterne kan stadig fint plukkes helt uden huller eller slimede spor – men det ser altså noget sørgeligt ud efterhånden i mit tidligere så fine bed.

Så nu spørger jeg jer lige – har I nogle mega gode tips, der har virket for jer, hvis I har haft samme problem?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

bryllupsdag

Brudekjole2 Brudekjole4 Brudekjole3 Brudekjole1Buket4

Min søster har engang udtalt, at andre mennesker altid synes andre folks bryllupsbilleder er tacky, så med fare for at fremkalde kvalme af sukkersøde fotos hos jer, deler jeg lige et par Kodak moments fra vores bryllup. Jeg håber I kan tåle det – jeg er selv lidt en sucker for bryllupsbilleder, kjoler, kager og al den slags.

Mandag kunne vi fejre to års bryllupsdag. I sig selv var dagen ikke noget fint og fancy, men det endte trods alt med at blive helt perfekt. Efter en god dag på job mødtes vi og drog mod storbyen. Der gik vi tur rundt på de brede alléer og små ensrettede gader på pæne Frederiksberg og købte frisk og velsmagende thai take-away (hos Thaiaway, hvor vi også spiste den dag min fødsel så småt gik i gang #FunFact #NotFunAtAll). Maden tog vi med os i Frederiksberg have og til dessert købte vi en kæmpe is og kaffe hos Frederiksberg Chokolade. Begge dele kan anbefales.

Selvom vi ser hinanden hver dag, så er det ikke ligefrem hver dag, der sådan for alvor er tid til at snakke og komme tæt på hinanden. Så det var kærkomment med sådan en helt perfekt mandag aften med god mad og godt selskab.

Her to år efter vores bryllup kan jeg stadig få sommerfugle i maven når jeg tænker tilbage på dagen. Det var den bedste dag.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

jeg glæder mig til…

papmachereglen

Jeg glæder mig til…

  • Sommerferie. Hvem gør ikke det?
  • At tage hul på det gratis prøveabonnement på Mofibo (ovre fra Cathrine) og lytte til Papmaché-reglen, som jeg længe har villet læse.
  • Den solskin de lover de kommende dage.
  • At få installeret ny ovn. Den gamle er kaput.. Savner ovn-egnede retter. Det er sgu så nemt.
  • Min fødselsdag. I næste måned.. Er måske lidt et barn hvad fødselsdage angår, selvom det er droslet lidt ned efter jeg er blevet mor. I år ønsker jeg mig mest af alt solskin og afslapning.

 

Er der noget I går og glæder jer til? Og har I ferie nu?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

hov…

foto1

Her har jeg ‘gemt’ mig den sidste måneds tid; i min hverdag, mit liv og alt hvad det indeholder… Og jeg har nydt bl.a. den fine solnedgang på vores terrasse og brugt tid sammen med mine to favoritter.

Det er næsten en hel måned siden jeg sidst opdaterede bloggen. Jeg har i den mellemliggende periode selv besøgt bloggen med jævne mellemrum og har skrevet på lidt forskellige kladder, men jeg har ikke helt kunne få hænderne omkring hvad jeg egentlig ville formidle. Jeg har været kørt lidt træt i det hele, som de fleste mennesker nok gør fra tid til anden.

Jeg følger en god håndfuld bloggere og efterhånden som de alle er blevet professionelle stikker deres blogs helt af med lækre designs, masser af indhold, hyppige opdateringer alt imens jeg forpustet kigger med og tænker ‘det dér kan jeg jo ikke leve op til’. Og så trækker jeg mig. Grubler over mit indhold, min plads i bloglandskabet og om jeg bare ‘larmer’ midt i den store mængde indhold på det store www. Men min blog har aldrig haft for øje at være min levevej – selvom jeg beundrer dem, der har det som deres fuldtidsbeskæftigelse. Så der er jo ingen grund til, at jeg måler mig og mit output med  folk, der har langt større ambitioner og mål med deres blogs.

Så nu er jeg her. Jeg håber min kreativitet kommer tilbage, så jeg igen kan fylde lidt hyggeligt indhold på hylderne her i mit lille bloghjem når tiden tillader det.

Og nu jeg har jer; rigtig god sommerferie til jer alle.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

lille spejl på gulvet der…

-Indeholder reklamelinks-

foto

Her får I et billede af mig som lille… Ibens og mit hår er forskelligt, hun har de fineste krøller, men ellers er der mange ligheder…

Jeg har fået mig et meget fint nyt spejl derhjemme. Det er sådan cirka 80cm i højden vil jeg skyde på, yderst charmerende og så følger det mig i stort set alle rum jeg er. Spejlet er til tider lidt frækt og driller mig, og på en dårlig dag bliver jeg lidt skræmt over hvad det viser mig. Men jeg bliver også forundret, overrasket og til tider stolt. Hvad er det jeg taler om? Jo nu skal I høre.

Mit nye spejl er selvfølgelig Iben. Hun har nået en alder, hvor hun kopierer alt muligt af hvad både hendes far og jeg gør. Her er et par eksempler;

Kjolen

Det er en klassisk travl hverdagsmorgen fuld af koordinering, havregryn og udfordrende tandbørstninger, hvor vi er på vej ud af døren og Iben er kommet i tøjet og vi er næsten klar til at køre afsted. Jeg smutter i soveværelset for at gøre mig færdig og da jeg kommer ud har jeg en kjole på (bare sådan en her, ikke noget fancy). Iben kigger på mig, peger og siger ‘Kjole! MIG kjole!’ Hun går resolut ind på sit værelse, åbner kommoden og leder efter en kjole. Det fik vi en lille debat ud af på vej ud af døren.. Hun havde fået bukser på, og sådan var det. Kjolen måtte vente til en anden dag.

Mobil Mor

Iben ligger en eftermiddag og hygger med Farmand og jeg kommer, som ofte, og vil indfange den hyggelige stund på foto med min mobil. Iben har en lille plastik mobiltelefon, som hun er blevet glad for at lege med og gå og råbe ‘HALLOOO!’ ind i. Gæt selv hvorfor… Da jeg forsøger at liste mig til et billede af deres hyggelige øjeblik griber hun ud efter legetøjstelefonen og siger ‘Mig fon. Billede Moooar!’ efterfulgt af ‘Fon Moar, fon Mormor’, mens hun ligger og leger, at hun tager billeder af mig, præcis som jeg tager billeder af hende så ofte. Payback! Lige der priste jeg mig lykkelig for, at jeg ikke deler alverdens billeder af Iben på sociale medier – tænk hvis hun kopierede mig og jeg var en af de mødre, der delte godt og vel alt i billedeform og Iben begyndte at dele billeder af alt fra hvor ‘nuttet’ jeg er når jeg sover, til de dage hvor jeg har mad på kinden, spinat mellem tænderne og hvor jeg bader i badekar med min rynkede rumpe, eller endnu værre, at hun delte billeder af alskens underlige udslæt og af mig som syg for at konsultere hele Facebook om hvad jeg nu fejlede… Gisp!

Handling fremfor ord

Ud over de ovenstående eksempler, så er hun også begyndt helt præcist at kopiere hvordan vi f.eks. fjerner udkrudt mellem fliserne, hun finder samme redskaber og øver sig i at gøre det på samme måde. Hun putter sin bamse om aftenen som vi putter hende og hun vasker tøj (eller hvad der lige er i nærheden af vaskemaskinen), kværner kaffebønner og hjælper gerne os i tøjet, som vi hjælper hende.

Måske nogen af jer kender det? Måske har I selv, eller har haft, et barn på knap to år. Jeg skal ikke kunne sige om dette fortsætter mange år frem af gode grunde. Mit barn er kun knap to, så det er den referenceramme jeg har, men jeg vil skyde på det fortsætter i mange afarter de kommende år. Måske indtil teenageårene, hvor de nok for alt i verden ikke vil ligne deres forældre..?

På en måde er det meget sundt med det her lille nye spejl jeg har fået. Hun minder mig om at være den bedste version af mig selv, for jeg kan ikke bare opdrage hende med ord. Hun skal vises vej frem i verden ved handling. Børn gør ikke hvad vi siger, de gør hvad vi gør (og nogle gange freestyler de og laver lidt ekstra ballade…)

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

i dag er det…

 photo c2473186-868a-4d44-acea-8041e6737faf_zpsd0f54b3f.jpg
 photo 88e0dcac-d4e9-4041-adb9-889019d4b386_zps5d806e18.jpg

Meget har ændret sig på fire år – én ting har dog ikke ændret sig synderligt (åbenbart) og det er min tøjstil. Jeg havde præcis denne trøje på i weekenden… Måske på tide at shoppe lidt nyt? 

I dag er det fire år siden jeg blev færdig med min HD i Marketing Management. Jeg husker tydeligt dagen, hvor jeg stod på CBS med bævende læbe og tårerne løbende i stride strømme ned af kinderne foran min forvirrende mor. Var det mon godt eller skidt med alle de tårer? Normalt har jeg aldrig – aldrig! grædt efter en eksamen. Men lettelsen over at færdiggøre et marathonstudie på aftenskole og afslutningen på en travl periode med speciale og samtidig fagprøve og jobsøgning kom åbenbart netop denne dag for fire år siden til udtryk i linde strømme af glædestårer. Jeg var færdig med speciale, færdig med fagprøve og klar til at starte på mit nye job kun halvanden måned efter. Det var en kæmpe forløsning.

Selvom dagen står tydeligt i min erindring føles de fire år alligevel som ti. Mindst. Siden den lune juni dag i 2013 er vi flyttet fra vores lille, charmerende, gamle og temmelig kolde lejlighed i Brønshøj til et gult murstenshus i provinsen hvor jeg er født. Min mand er blevet færdiguddannet og vi har begge ægte ‘voksenjobs’. Vi er blevet gift ved det dejligste havebryllup og jeg er blev mor (eller altså, vi er blevet forældre, sammen). Så vi har naturligvis også anskaffet os en praktisk familiebil.

Er det ikke vildt hvordan noget, der engang fyldte nærmest al min bevidsthed nu pludselig er reduceret til en del af min fortid og historie? I dag er det noget helt andet mit liv er fuld af. Jeg synes det er ret facinerende, hvordan vores liv arter sig. Når jeg sådan ser tilbage, så tænker jeg, at det nogen gange er meget godt vi ikke ved hvad, der venter os. For sikke mange begivenheder på ganske få år. Jeg bliver svedt ved tanken. Men jeg bliver også glad – for sikke mange gode ting, der er sket. Jeg føler mig i grunden ret heldig.

Måske er der nogen af jer ude bag skærmene, der kæmper med eksamen eller andet netop nu. Jeg vil ønske jer alt det bedste. Det skal nok gå fantastisk!

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

ting jeg ikke kan li’

blogliebling

Én ting jeg godt kan li’ er når den danske sommer arter sig som den gjorde sidste uge! Mums det var rart.

Sådan helt overordnet set tror jeg på, at man skal kigge på alt det gode livet byder på og ikke se så meget på det mindre fede. Alligevel kan det være lidt befriende nogle gange at slutte fred med, at alt ikke er fedt og at det også er helt okay. Derfor har jeg lavet en lille liste over ting jeg ikke kan lide (en lille pendant til mine lykkelister som er fulde af ting jeg er pjattet med).

Jeg kan ikke li’…

  • Myggestik i knæhaserne. Og på fødderne! Eller nej, egentlig bare myggestik generelt. Der er en bagside af enhver medalje, og en af den glimtende sommermedaljes bagsider må være myg.
  • Det der ’slam’, der sætter sig under vaskens prop/i afløbet. Nogle gange endda med lidt hår og andre sager. FØJ! Det er sådan lidt en pest eller kolera situation. Jeg synes det er det klammeste og vil helst ikke se eller røre det… men det er klammere, at det ikke bliver fjernet.
  • Folk, der har travlt med at SMS’e/snappe/skrive mails/what-ever når de kører bil. Kør bil når du kører bil, blev der sagt! Eller hør en podcast – det er hyggeligt og ufarligt.
  • Ukrudt. Som jeg talte med min far om en dag vi ordnede have; hvorfor gror alt det, man ikke vil have til at gro, så hurtigt? Mens man tålmodigt venter på længere hår på hovedet så man kan få en pæn frisure gror dem på benene i al hast, mens man venter på de pæne sommerblomster titter frem fra jorden brager mælkebøtterne frem med uanede kræfter og som min far sagde til det med, at ting man ikke vil have gror, bare gror hurtigere ‘det er ligesom med maven, den gror også selvom man ikke vil have det’. True that.
  • Sko, der gnaver og gør ondt. Det er livet for kort til. Måske er det også derfor man oftere ser mig i Birkenstocks end stiletter.

Har jeg glemt noget? Hvad kan I tilføje til listen?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

nye birkenstocks

-Indeholder reklame links-

birkenstock-arizona

1: Arizona Cuir Studded//2: Arizona Flor//3: Arizona Cuir//4: Arizona W

Efter et par gode sæsoner eller tre er det vidst på tide, at jeg får udskiftet mine gode gamle Birkenstocks. Dengang jeg købte dem var de sorte, i dag har de antaget et tykt lag af grålig patina og de er fuldstædingt gået bløde og om muligt endnu mere fodformet end de er født fra fabrikken. Jeg er ikke helt færdig med det praktiske fodtøj, så jeg ønsker mig endnu et par i min favorit model Arizona. Jeg er gået hen og er blevet lidt smålun på den nye lækre rosa ruskinds variant. Se den her – er den ikke pæn? (Så pæn som en behagelig, fodformet helsesko nu kan være i hvert fald…) Desværre fås den ikke hos min favorit Birkenstock pusher (Footshopping.com). Til gengæld kan jeg se, at Sarenza har et kæmpe udvalg af Birkenstock. Se selv lidt af udvalget på collagen. Der er da mange pæne slags! Resten af udvalget finder I her.

Husk at læse lidt om materialer og størrelser i dette indlæg. Birkenstock er lidt drilske hvad det angår.

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook

‘ferie’ status

ferie

Sådan så vores ferie ud cirka samme tid sidste år… I år er det noget anderledes. Læs med her.

Jeg ville egentlig bare lige skrive en kort status på hvad der sker i mit liv for tiden, men det ene ord tog det andet og min begejstring ville ingen ende tage… Så nu blev det til et lidt længere skriv.

Ferieflid

Lige nu har vi ferie. Sådan en rigtig voksen én af slagsen, hvor dagene går med husligt arbejde, renovering, lugning af ukrudt, IKEA ture og bankmøder. Sådan går de fleste af vores ferie (lige bortset fra den ene uge vi havde på Rhodos for nærmest præcis ét år siden). Heldigvis har vejret besluttet sig for at vise sig fra sin aller flotteste side denne uge. Så trods masser af flid og slid, så er det altså lidt lækkert med sådan noget ferie. Og ikke mindst er det dejligt at komme videre med de uendeligt mange projekter vi har gang i hjemme i vores lille gule hus. Vi når langt fra at blive færdige i denne ferie, men vi kommer videre, og det er det vigtigste når man har slået så stort et brød op som vi har. Det skal ligesom bages i etaper, hvis man kan sige det sådan…

Jeg har efterhånden indset, at ting tager tid (selvom det er svært at acceptere, når man bare gerne vil være færdig). I stedet for at kigge på alle de ting vi mangler, så prøver jeg at huske mig selv på hvor meget vi faktisk har nået og hvordan det fortsat går den rette vej. Og det er især med stor fortjeneste fra min seje mand, at vi er kommet så langt siden vi overtog huset i februar 2016. De seneste måneder har den stået på gennemgribende renovering af både vores bryggers og badeværelse. Vi mangler stadig lidt finesser, men som sagt, det går fremad hver dag.

En kæmpe forandring, lidt om en bruser og lune håndklæder

For snart tre måneder siden stod jeg under den gamle kalkede bruser i vores malplacerede badekar og tog mit sidste bad på netop dét badeværelse med de fejlmønstrede vægfliser. Jeg var træt af den løse lampe, der lå på det skab, der også fungerede som badeværelsets eneste spejl og af det lille metalskab under vasken, der skulle rumme en hel lille families toiletsager. Og ikke mindst var jeg træt af det store kvadratiske vindue, der gav alle naboer og forbipasserende et direkte kig ind i vores ellers så private rum hver gang, der skulle luftes lidt ud.

I dag har jeg haft en helt anden oplevelse. Jeg har kunne stille mig under den store regnvandsbruser og jeg har nydt det perlende varme vand, der fordelte sig ud over hele min krop (jeps! hele kroppen). Jeg har kunne åbne det nye todelte vindue på vid gab uden nogle tilskuer men til gengæld lukket masser af dejlige fuglekvidder ind. Efter endt bad kunne jeg tage mit tørre og lune håndklæde fra håndklædetørreren og træde ud i det fine, nye rum med de pæne møbler i middelhavseg, spotlysene i loftet og det store spejl. Jeg har endnu ikke fået alle toiletsager ind i de rummelige skabe, vi mangler at få monteret nogle karme og lidt hist og her, men i grove træk står vi med det færdige resultat. Og jeg er så glad for det. Det er virkelig vigtigt at huske at værdsætte det. Det har krævet hårdt arbejde og det er blevet så dejligt. En kæmpe forandring. Selvom rummet ikke er kæmpe, så er det så meget mere behageligt at benytte nu.

At se det (næsten) endelige resultat af badeværelset giver lidt mod og energi til at fortsætte med forvandlingen af vores herlige gamle hus. Nu hvor vejret byder til det har vi også taget hul på lidt af de udendørs sager, der skal styr på. Så ja, vi kommer ikke til at kede os i vores ferie. Kender I det?

Follow on Bloglovin‘ / Like on Facebook